Yoga retreat 10.-12. september 2027
3 dages genopladning på Skoven Kalder
Fredag den 10. september
Ankomst fra kl 11.00-13.00 (her får du en let frokost og når at lande så kom gerne senest kl 12)
13.00 Velkommen
-Grounding med poweryoga og vinyasa (flow)
15.00 Work shop -Asanas (yoga positioner)
16.00 Pause og snacks
17.00 Saunagus/bad i søen/hvile/egen tid
19.00 Aftensmad
20.15 Yin yoga/lydmeditation
21.45 Godnat/stilhed
Lørdag den 11. september
7.00 Gåtur i skoven og morgenbad i søen for den morgenfriske, varm ingefær drik serveres (stille tid frem til morgenyogaen)
8.30 Vinyasa yoga (flow)
10.00 Morgenmad
11.45 Skovbad (Shinrin yoku meditation/mindfulness i skoven)
13.15 Frokost, egen tid
16.00 Restorativ yoga/lydmeditation
18.00 Aftensmad
19.30 Hyggetid og sauna
21.30 Godnat/stilhed
Søndag den 12. september
7.00 Morgen sauna og bad i søen i stilhed
8.15 Power og vinyasa yoga
10.15 Brunch
11.30-12.00 Tak og farvel
Små ændringer i programmet kan forekomme.
Skoven Kalder
Kombinationen af Vinyasa Yoga, skovbad, afspænding og meditation – flettet sammen omkring forskellige, nøje udvalgte temaer – kan skabe noget helt særligt.
Det er netop dét, du bliver inviteret ind til i over tre dage hos Skoven Kalder i Blekinge, Sverige. Tre dage til at sænke tempoet, mærke kroppen, finde ro og lade naturen være en aktiv del af din oplevelse.
Et lille pusterum fra hverdagen – med plads til både bevægelse, nærvær og fordybelse.
Vi får mulighed for virkelig at lande i kroppen – mærke åndedrættet, nærværet og den ro, der opstår, når vi giver os selv tid til at være.
Gennem de forskellige former for yoga udforsker vi, hvordan bevægelse, åndedræt og stilhed kan spille sammen og støtte kroppens parasympatiske nervesystem – vores naturlige ro- og hvilesystem.
Et rum til at slippe lidt af det, vi bærer med os, og mærke, hvor godt det føles, når kroppen får lov til at finde tilbage til sin egen balance
Vi får tid og rum til at dyrke yoga, finde ro og lade naturen komme helt tæt på.
Dagene flettes sammen af beroligende Yin Yoga og levende Vinyasa Flow, hvor vi bevæger os mellem det blide og det mere dynamiske – altid med kroppen og nærværet i centrum. Vi inviterer også skoven med ind gennem shinrin yoku – det japanske skovbad, hvor vi med mindfulness og alle sanser åbne fordyber os i naturens ro.
Mellem yogapraksisserne er der plads til at lande endnu dybere med meditation, stille gåture, saunagus og et forfriskende bad i søen.
En helhedsoplevelse, hvor bevægelse, natur, varme, kulde og stilhed får lov til at mødes – og hvor der bliver tid til bare at være.
Logi:
Vi bor i hytter på Skoven Kalder, som er et nyistandsat retreat sted i den svenske skov. Yogasalen er med udsigt til den skov, der omgiver os. Skoven Kalder har hjemlige omgivelser, hvor naturen er en stor del af stedet. Der bliver mulighed for saunagus, badning i søen, gåtur i den smukke skov og afslapning foran brændeovnen.
Der er få værelser i hovedhuset, og derudover indkvarteres vi i hytter, som ligger på området. Som udgangspunkt vil man blive indkvarteret i dobbeltværelser, men der er mulighed for at tilkøbe enkeltværelser. Der findes ikke toilet- og badeforhold i hytterne, men er inden for rækkevidde i hovedhuset.
Vi spiser sunde, lækre måltider, alle vegetariske og sanselige.
Transport:
Skoven Kalder ligger i Blekinge nær Ryd ca 2,5 time i bil fra København. Du skal selv stå for transport samt brændstof og bro/færge udgifter frem og tilbage. Jeg hjælper med at ordne samkørsel, så send mig en mail så hjælper jeg med at få det koordineret.
Alt det praktiske modtager du en mail om, inden vi skal afsted.
Pris: Delt dobbelt værelse 5900DKK (inkl moms)
Ønsker du enkeltværelse (begrænset antal) kan du tilkøbe dette for 1500 DKK for de to overnatninger.
– inkluderet i prisen er to overnatninger, alle måltider, sauna, saunagus, lån af diverse yogaudstyr, og undervisning.
Har du spørgsmål eller ønsker enkeltværelse så skriv på info@aboutflow.dk.
For tilmelding klik på knappen “Tilmed dig” nedenstående..
KONTAKT
ABOUT
FLOW.
info@aboutflow.dk
+45 31 31 16 77
Jacobsmindevej 16
3050 Humlebæk
Cvr: 41682205
AFLYSNINGSREGLER Du booker din plads på retreatet ved at købe din plads direkte via linket eller via faktura med bankoverførsel. Retreat beløbet refunderes ikke. Er man forhindret i at deltage, er det muligt, efter aftale med Jenny , at give sin plads videre til fx. en veninde. Hvis retreatet bliver aflyst får du alle pengene igen.
