Yoga retreat i vinters stilhed
Skoven Kalder
-I vinterns stilhed
22.-24.januar 2027
Forestil dig at vågne op i en fredfyldt, vinterskov i det sydsvenske landskab. Luften er krystalklar og kold, stilheden dyb og helende. Du trækker i uldstrømperne og din varme strik, og går gennem knirkende sne fra din hytte til yogasalen.
Vinteren lægger et stille tæppe over landskabet, og i denne ro inviterer Skoven Kalder til et retreat, hvor tempoet sænkes, og nærværet får plads. Her, midt i naturens vinterdvale, åbner der sig en mulighed for at trække sig tilbage fra hverdagens støj og finde ind til en dybere indre stilhed.
Den kolde luft er klar og forfriskende, og skovens lyde dæmpes af frost og måske et let lag sne. Træernes nøgne grene tegner sig mod himlen, og alt synes at hvile. Denne ydre stilhed spejler en indre proces – en invitation til at give slip, reflektere og genoplade.
Vi mødes til yoga, skovbadning, saunagus og sund og nærende mad. Der er også tid til stilhed, refleksion og meditation. Der er lagt tid både til power og flow yoga, men også yin og restorativ yoga, så kroppen får lov til at lande i vinterens rytme.
Vinteren er ikke en tid for vækst i det ydre, men for forankring i det indre. På Skoven Kalder gives der plads til netop dette – at finde hvile, lytte indad og lade energien samle sig. Det er en pause, hvor der ikke skal præsteres, men blot være.
Når retreatet afsluttes, tages vinterens ro med videre. Som en stille styrke, der kan bæres ind i hverdagen – en påmindelse om, at der i stilheden findes en særlig klarhed og dybde.

PROGRAM
Fredag
Ankomst fra kl 11.00-12.00 (her serveres en let frokost at lande på)
13.00 Velkommen og power yoga 16.00 Saunagus/bad i søen/hvile/egen tid
18.30 Aftensmad
20.00 Yin yoga/lydmeditation
21.30 Godnat/stilhed
Lørdag
7.15 Blid flowyoga og soma move
9.00 Morgenmad
10.30 Gåtur i stilhed 11.30 Restorativ yoga -lydmeditation
13.15 Frokost
15.00 Skovbad (Shinrin yoku meditation/mindfulness i skoven)
16.00 Saunaen er tænt for den der ønsker (sauna i stilhed)/pause
19.00 Aftensmad
20.30 Aften meditation
21.30 Godnat/stilhed
Søndag
7.45 Flow yoga- yin yoga
10.15 Brunch
11.30-12.00 Tak og farvel
Dette vinter-retreat er ikke blot en pause fra hverdagen, men en rejse ind i kroppen. Gennem yogasessioner, meditation og guidede øvelser arbejder vi os igennem kroppen, og skaber balance, flow og dybere indsigt. Vi får også lov til at blive i fordybelsen, da vi praktiserer Shunya – stilhed som tema for hele weekenden.
Dette retreat er for dig, der længes efter at komme lidt dybere ind i kroppen. For dig, der ønsker at genopdage dig selv gennem ro, bevægelse og fordybelse – midt i vinterens stilhed og magi. Vi skaber et trygt rum, hvor du kan være præcis som du er, og hvor du nænsomt guides gennem kroppen. Du skal have lyst til at både få tempoet og pulsen lidt op og fordybe dig langsomme stræk.
Tag med på denne vinterrejse ind i kroppen – og hjem til dig selv.
Logi:
Vi bor i hytter på Skoven Kalder, som er et nyistandsat retreat sted i den svenske skov. Yogasalen er med udsigt til den skov, der omgiver os. Skoven Kalder har hjemlige omgivelser, hvor naturen er en stor del af stedet. Der bliver mulighed for saunagus, badning i søen, gåtur i den smukke skov og afslapning foran brændeovnen.
Der er få værelser i hovedhuset, og derudover indkvarteres vi i hytter, som ligger på området. Som udgangspunkt vil man blive indkvarteret i dobbeltværelser, men der er mulighed for at tilkøbe enkeltværelser. Der findes ikke toilet- og badeforhold i hytterne, men er inden for rækkevidde i hovedhuset.
Vi spiser sunde, lækre måltider, alle vegetariske og sanselige.
Transport:
Skoven Kalder ligger i Blekinge nær Ryd ca 2,5 time i bil fra København. Du skal selv stå for transport samt brændstof og bro/færge udgifter frem og tilbage. Jeg hjælper med at ordne samkørsel, så send mig en mail så hjælper jeg med at få det koordineret.
Alt det praktiske modtager du en mail om, inden vi skal afsted.
Pris: Delt dobbelt værelse 5700DKK(inkl moms)
Ønsker du enkeltværelse (begrænset antal) kan du tilkøbe dette for 1500 DKK for de to overnatninger.
– inkluderet i prisen er to overnatninger, alle måltider, sauna, saunagus, lån af diverse yogaudstyr, og undervisning.
Har du spørgsmål eller ønsker enkeltværelse så skriv til info@aboutflow.dk.
For tilmelding og betaling, klik Tilmeld knappen øverst på siden. Ønsker du faktura send en mail.
AFLYSNINGSREGLER
Retreat beløbet refunderes ikke. Er man forhindret i at deltage, er det muligt, efter aftale med Jenny , at give sin plads videre til fx. en veninde.
About Flow er medlem i rejsegarantifonden.






